Når høsten skal i hus hurtigt
I høsttiden er det med at udnytte det gode vejr, når det er der, og det betyder, at det nogle gange går lidt stærkt. Kornvognen kan tippe, og kornet kan vælte ud på vejen.
Det skete også på en stevnsk landevej på en solrig dag i august. Men heldigvis kunne Stevns Miljø Service rykke ud og feje kornet op. Normalt fejer vi med vand for at dæmpe støvet – men da kornet ikke måtte blive vådt, fejede vi uden vand. Kort efter var vejen ryddet for kornet, som nu lå sikkert i tanken – klar til at blive fyldt i kornejerens kornovn.